VINTAGE PORT Ramos-Pinto

 
Ramos-Pintos vintage port er lavet på druer udelukkende fra egne marker – nemlig 40% fra Ervamoira (Douro Superior) og 60% fra Bom Retiro (Cima-Corgo). Der er mange fordele ved at være selvforsynende med druer og en af dem er, at man selv kan bestemme hvornår det optimale høsttidspunkt er. 2007...

Ramos-Pintos vintage port er lavet på druer udelukkende fra egne marker – nemlig 40% fra Ervamoira (Douro Superior) og 60% fra Bom Retiro (Cima-Corgo). Der er mange fordele ved at være selvforsynende med druer og en af dem er, at man selv kan bestemme hvornår det optimale høsttidspunkt er. 2007 blev betragtet som et tørt år, i forhold til gennemsnittet af de sidste 30 år, men regnen kom på det rette tidspunkt, nemlig i maj og juni, hvor druerne bliver dannet. Starten af sommeren var en smule kølig i Douro Superior og det gav en perfekt, lang modning af druerne på Ervamoira, og dermed en perfekt balance mellem syre (friskhed) og frugtsødmen og en flot aroma. To meget klassiske træk i 2007-årgangen. Druerne er macererede på traditionel vis i granit “lagares” og “fodtrådt” for at opnå maksimal frugt og farve. Vinen er efter gæring lagret 18 måneder på fad.Vintage 2007 Ramos-Pinto hører til blandt de aromatiske og meget harmoniske årgange. Selvom vinen virker flot udviklet og harmonisk i sin ungdom, har den også god struktur og tannin nok til en 20-30 års modning. I smagen finder man allerede klassiske toner af mørk chokolade, modne kirsebær, solbær og mandel.Husk, at en god Vintage Port ikke bør serveres for varm. En temperatur på 12-14° vil være perfekt. En Vintage Port vil typisk efter få år udvikle bundfald, som helst ikke skal blandes med vinen, når man serverer den. Derfor bør en Vintage Port altid dekanteres på en karaffel inden serveringen, sådan at bundfaldet bliver i flasken.

Læs mere
799.00 Kr
799.00 Kr
 

Indhold

75 CL

Drue

10% Tinta Roriz 35% Touriga Franca / Francesa 55% Touriga Nacional

Kategori

Portvin

Land

Portugal

Procent

20%

Noter

Mørk chokolade, modne kirsebær, solbær, mandel