🇮🇹 2016 ALASTRO BIANCO GRECANICO DOC SICILIEN, PLANETA, SICILIEN

 
Selve navnet på vinen, som første gang blev produceret i 1995, kommer fra en gul blomst, som er meget typisk for området og som også er afbilledet på etiketten. Druerne til Alastro Bianco - Grecanico (70%), Grillo og Sauvignon Blanc - dyrkes på parcellen Ulmo i Sambuca di Sicilia. Vinmarken...
Selve navnet på vinen, som første gang blev produceret i 1995, kommer fra en gul blomst, som er meget typisk for området og som også er afbilledet på etiketten. Druerne til Alastro Bianco - Grecanico (70%), Grillo og Sauvignon Blanc - dyrkes på parcellen Ulmo i Sambuca di Sicilia. Vinmarken blev beplantet i 1985 og vender mod nordvest, hvilket gør, at både planter og druer undgår at modtage eftermiddagens bagende varme sollys fra en direkte vinkel. Også beskæringen foretages på en sådan måde, at direkte sollys undgåes. Planternes løv udnyttes til at kaste tiltrængt skygge over druerne, da de ellers nærmest vil sidde tilbage som små rosiner. Vinmarken er beliggende i en højde af 250 m., og jordbunden består hovedsageligt af ler og kalk.Efter afstilkningen brydes druernes skind ved et let pres, og mosten får lov at hvile på skindet i en kort periode nedkølet til 8 grader. Disse processer foretages for at udvinde flest mulige aromastoffer af drueskindet og nedkølningen for at bevare friskheden i vinen. Mosten bliver gæret på 100-200 hl. ståltanke og modnes derefter 'sur lie' i 6 måneder på samme type ståltanke.Vinen har en flot, gylden farve. Man fornemmer tydeligt Grecanico i både duft og smag, med nuancer af akacieblomst, fersken og honning, samt en charmerende sprødhed.
-
Server vinen til lette risottoretter med f.eks. skaldyr, til fiske- eller skaldyrsretter, til fiskesupper, til f.eks. tørret eller røget vildtkød og til carpaccio. Prøv den også til en moden gedeost.

 

Vinkategori: Hvidvin

Land/Område: Italien

Årgang: 2016

Druesort: 70% Grecanico, 15% Grillo, 15% Sauvignon Blanc

Indhold: 75 cl.

Alkohol: 12,5%

Læs mere
159.00 Kr 179.00 Kr
159.00 Kr 179.00 Krdu sparer 20.00 Kr