LAGRIMA PORT RED Ramos-Pinto
De fleste Lagrima portvine er normalt hvide – og selvfølgelig laver Ramos Pinto også en hvid udgave af slagsen. Som en nyhed besluttede man for nyligt at producere en rød Lagrima. Navnet Lagrima betyder ”tåre” (oprindeligt Jesus’ tårer), fordi man for denne type portvin normalt ”stjæler” tårer af most fra gæringstanken, efter kun kort tids gæring.
Lagrima Red laves på druerne Tinta Barroca, Tinta Roriz og Tinto Cão. Den korte gæring og den korte skindkontakt gør, at vinen får en lysere farve end en normal Ruby Port, men samtidigt bevares frugten og sødmen fra druerne. Lagrima Red er med sine ca. 149 g/l. restsukker den sødeste røde portvin hos Ramos Pinto.
På trods af sødmen har Lagrima Red masser af friskhed, frugt og charme, med spændende nuancer af ribs, hindbær, kirsebær, men også citrusfrugter, granatæbler og blodappelsin. Eftersmagen er lang og frugtrig, med et godt bid og en pæn struktur. Den må gerne serveres en smule afkølet (6º-10º C). Server den evt. med isterninger og en skive citron. Prøv den også med lidt tonic og appelsinsaft.
Indhold
75 CL
Drue
Tinta Barroca Tinta Roriz Tinto Cão
Kategori
Portvin
Land
Portugal
Procent
19,5%
Noter
ribs, hindbær, kirsebær, citrusfrugter, granatæbler og blodappelsin.