GV AMOUR FOU ØKO LANGENLOIS, JURTSCHITSCH SONNHOF

 
I hver årgang eksperimenterer man hos Jurtschitsch med vine fra fx bestemte parceller, områder eller druesorter, vine som kun produceres i begrænsede mængder. Ikke mindst nye, unge vinmagere i kælderen ønsker ofte at afprøve en ny teknik, en ny ide, en ny filosofi - og er spændte på resultatet. Vinene...
I hver årgang eksperimenterer man hos Jurtschitsch med vine fra fx bestemte parceller, områder eller druesorter, vine som kun produceres i begrænsede mængder. Ikke mindst nye, unge vinmagere i kælderen ønsker ofte at afprøve en ny teknik, en ny ide, en ny filosofi - og er spændte på resultatet. Vinene i serien 'Discoveries from Langenlois', som bl.a. 'Amour Fou' hører til, er således unikum-vine, som giver det fulde udtryk af bestemte kombinationer, hvor terroir, druekarakter og vinificeringstype spiller en stor rolle.Grüner Veltliner 'Amour Fou' laves på økologiskdyrkede druer, der kommer fra marken Loiserberg, som vender mod syd og sydøst. Undergrunden består af smuldrende klippesten og et meget tyndt lag muld i overfladen. Dette tvinger rødderne til at hente deres næring dybt nede i jorden, og det giver vine med meget stor kompleksitet, koncentration og en mineralitet, som er ganske særpræget. Samtidig er Loiserberg det højeste bjerg mod vest, med et ganske specielt mikroklima: Mens terrasserne, hvor vinen gror, nærmest bages i solen med ekstreme varmegrader, er vinstokkene samtidig udsat for kolde vinde fra de barske nabobjerge i Waldviertel. Denne vekslen mellem varme og kulde er med til at fremme eksotiske aromaer i vinene. Druernes særlige kvalitet fortjener en luksusbehandling. Efter en skånsom afstilkning bliver de hele druer gæret med deres naturlige gærceller i ståltanke af 500 l. i en periode på 10 uger. Derefter laver man ingen presning, men lader vinen løbe naturligt fra, og overfører den i små neutrale fade, hvor den modner i 6 måneder. Vinen er hverken klareret eller filtreret, hvorfor den godt kan virke en smule sløret i flasken. Grüner Veltliner 'Amour Fou' er en ganske kompleks, men samtidig meget harmonisk og charmerende vin. Den har Grüner Veltliners klassiske tørhed og bid, med spændende, fede, næsten eksotiske nuancer (mynte, eukalyptus). Dens tannin og struktur vil uden tvivl give vinen en god udvikling i flasken, men hvorfor vente? Vinen er utrolig spændende nu!
-
Server den til skaldyrsretter med en kraftig fond eller til f.eks. grillet fisk. Prøv den også til fjerkræsretter i lys sauce.

 

Læs mere
379.00 Kr
379.00 Kr
 

Drue

100% Grüner Veltliner

Årgang

2019

Kategori

Hvidvin

Land

Østrig

Procent

12,5%

Noter

Mynte, Eukalyptus

Blød

Tannisk

Let krop

Stor krop

Lav syre

Høj syre

Sød

Tør